ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Speciel » Josè Mourinho starter inde med 17-årig angriber
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

Josè Mourinho starter inde med 17-årig angriber

Mandag, 06 September 2010 12:20 6. september 2010
Email Udskriv PDF

 

Med Cristiano Ronaldo på skadeslisten, usikkerheden omkring Karim Benzema og Champions League-debuten imod Ajax lige rundt om hjørnet, vil Josè Mourinho kaste det blot 17-årige stortalent Àlvaro Morata i ilden, når Real Madrid spiller første ligakamp imod Osasuna på lørdag.

Àlvaro Morata er et ukendt navn for de fleste fodboldfans, men ikke blot udtages den unge angriber til weekendens kamp imod Osasuna på Santiago Bernabèu, derimod er der endda store chancer for, at han kommer til at indtræde i startopstillingen. Cristiano Ronaldo er fortsat ude med en ankelskade, som han dog træner hårdt for at lægge bag sig, så han kan være med imod Ajax onsdag i næste uge, og Benzema døjer med en mindre skade, ligesom han heller ikke har overbevist Mourinho med sit spil. Mourinhos plan er at spille med to angribere i størstedelen af kampene på Santiago Bernabèu, hvorimod han på udebane kun vil spille med èn angriber. Derfor er Mourinho tvunget til at benytte Morata, hvilket han dog heller ikke ser noget problem i.

17-årige Morata var en af de ni canteranos, som blev udvalgt til at træne med førsteholdet i de første to uger af træningen i Valdebebas, og her gjorde han det godt nok til at blive en af de fem canteranos, der tog med førsteholdet til USA, hvor han fortsatte de imponerende takter. Morata, der fylder 18 år den 23. oktober, er med sine 191 centimeter stærk i luftrummet, hvor han sjældent taber to dueller i træk. Og så er han i besiddelse af noget, som fascinerer Mourinho. Og det er, at han afslutter, når han kan. Desuden er han en god afslutter,  god til at spille på små områder og hurtig. Derfor regner Mourinho også med ham som kantspiller, såfremt Di Marìa eller Ronaldo skulle være ude i stand til at spille.

Udover Mourinhos støtte har Morata også en anden beundrer i trænerstaben, nemlig assistenttræneren Aitor Karanka, der i kraft af sin fortid som træner og hjælpetræner for adskillige spanske ungdomslandshold har et godt kendskab til angrebstalentet, der har adskillige kampe på U/16, U/17 og U/19-landsholdet på CV'et.

Morata har foran sig, hvad må siges at være hans livs chance, når han på lørdag debuterer på Santiago Bernabèu. Raùl debuterede på førsteholdet som 17-årig tilbage i 1994, og nu ser det ud til, at Morata gør ham kunsten efter. Om han kan få en lige så glorværdig karriere som Spaniens bedste fodboldspiller nogensinde, må fremtiden vise...

 

 
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.


Oddser du? Få en bonus her:

 

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -