ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Speciel » SMS: Tak Drenthe, du er den største!!
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

SMS: Tak Drenthe, du er den største!!

Mandag, 13 September 2010 22:42 13. september 2010
Email Udskriv PDF
Det væltede ind med SMS'er på Royston Drenthes mobil, efter han sammen med sit nye hold, Hércules, havde besejret FC Barcelona med 0-2. Afsenderne? Ingen ringere end hans tidligere holdkammerater fra Real Madrid.

Lørdag aftens hovedperson var hverken Mesut Özil med sin fabelagtige teknik og kvalitet i hans debut på Santiago Bernabéu eller matchvinderen Ricardo Carvalho. Lørdag aftens sande hovedperson var den tidligere Real Madrid-spiller Royston Drenthe, der sammen med sit Hércules-mandskab hentede en uventet sejr på Camp Nou, hvilket gjorde ham til Real Madrid-fansenes og - selvfølgelig - hans tidligere holdkammeraters helt.

"Tak Roy. Du er den største!!", lød en af de mange beskeder, som Drenthe modtog fra en Real Madrid-spiller.

I løbet af ugen havde Drenthe modtaget adskillige støttebeskeder fra Real Madrid-spillerne, og hollænderen skuffede dem ikke.

"Jeg kan forestille mig, at Real Madrid-fansene er tilfredse", kommenterede Drenthe, der samtidig afslørede, at hans træner hentede inspiration fra José Mourinho.

"Vi så videoen fra Mourinhos Inters kamp i Champions League (imod Barcelona red.). Vi er ikke Inter, men vi forsøger at spille som dem, og vi gjorde intet forkert".

"Jeg har lige kigget på min mobil, og jeg har allerede modtaget 25 sms'er. Jeg glæder mig meget på mine Real Madrid-venners vegne".


Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.




 
< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -