José Mourinho og José Ángel Sánchez mødtes med Jorge Higuaín på Santiago Bernabéu i dag for at snakke om Higuaíns fremtid i klubben. Jorge Higuaín meddelte for nogle dage siden klubben, at hans søns ønske var at forlade de nykårede mestre, som han har kontrakt med frem til 2016. Faren, der også er spillerens agent, mødtes for nylig med Juventus.
På mødet overbeviste Mourinho Jorge om, at hans søn er en vigtig spiller i truppen, og det skulle have fået dem til at ændre mening.
Higuaín spillede 54 kampe i den netop afsluttede sæson, men i de store opgør har han oftest været henvist til bænken af Karim Benzema. Han er heller ikke tilfreds med sin årsløn på 3,8 mio. euro, der ikke stemmer overens med, at han ville starte inde på samtlige hold i verden.
Men nu har Mourinho altså alligevel fået overbevist argentinerne om, at det bedste er, at den argentinske stjerneangriber fortsætter i klubben.
Er du glad for, at Gonzalo Higuaín fortsætter i klubben? Kommentér herunder.



