- Det var svært, for vi mødte nogle erfarne spillere, og det udnyttede deres angribere over for vores forsvar. Benfica tog det seriøst. Det er normalt. De var på et fysisk godt niveau. Jeg håber at vinde titler, og jeg håber at vinde Champions League, men man vinder ingen titel om sommeren, sagde Mourinho ifølge Realmadrid.com og fortsatte med sin analyse af kampen.
- Mirakler findes ikke. Hvad forventede I? Vi har trænet meget få gange, og vi mødte et hold, som spillede deres sjette træningskamp. Vi kom hertil, fordi der var en kontrakt, som vi skulle opfylde, og hvis vi ikke spillede denne kamp, ville vi få en økonomisk straf. For mig var det en stor ære at spille denne kamp, for Castilla-drengene en stor oplevelse, og for førsteholdet en enorm fysisk endefuld. Ud af de 19 titler, jeg har vundet, har jeg ikke vundet nogen i løbet af forsæsonen.
Mestertræneren blev spurgt ind til Kakás situation, og han svarede følgende:
- Kaká så træt ud som alle. De har trænet få gange, og de har hverken minutter eller kampe i benene. Det var en god fysisk træning for ham, hvilket var, hvad der lå i denne kamp for os. Men det er ikke en nem situation for ham set fra et psykologisk synspunkt. Han ved, at jeg respekterer ham, og at hvis han bliver, vil vi forsøge at få det bedste ud af ham. Han er en ærlig og seriøs type. Indtil 31. august er alt muligt.
Slutteligt havde træneren et par ord til los canteranos, som har været en del af førsteholdet de første uger.
- Drengene er rigtig gode mentalt, og de er altid til rådighed. Det glæder dem at arbejde sammen med os, og de kommer til at bruge denne erfaring på deres eget hold. Det er en rigtig god oplevelse, og på samme tid er det vigtigt, at de beviser, at de er parate til at spille på førsteholdet, og at de ser, at det er muligt at nå hertil, som det er tilfældet med Morata. Jeg er meget taknemlig over deres entusiasme, og i morgen (i dag, red.) vender de tilbage til deres normale liv bortset fra Nacho, Alex og Jesé (som skal til USA med førsteholdet, red.). Jeg håber, at de får en stor sæson, og at de nyder det, når de spiller for førsteholdet.



